Skip to main content
©  Photo:

Jul i Kajgaden og på havnen i den autentiske havneby

Kunst-Kultur-Håndværk går hånd i hånd når Julen gør sit indtog i Kajgaden og på Hundested havn. Butikker, boder og restauranter er fyldt med julestemning, juleshopping og julelækkerier.

Julehyggen går hånd i hånd med den autentiske by og havn. Hundested by og havn har rigtig meget at byde på, både indenfor kunst og kultur men også indenfor spændende butikker. 

Hele året rundt er der åbent både i by og på havn. Men julehyggen breder sig nu overalt på havnen og de mange butikker byder indenfor til en helt særlig juleoplevelse, hvor julehyggen går hånd i hånd med den autentiske havn og by. 

Kajgaden juler

I december vil der være skruet godt op for julehyggen. Den 8. december kan du opleve koret fra Hundested Skole, som synger julen ind. Der vil være brændte mandler om søndagen og butikkerne holder længe åbent. De 3 første torsdage vil alle butikkerne holde åbent helt til kl. 20.00, med musik, mundgodt, julegaveideer og masser af julestemning. Du kan shoppe, blive jule inspireret eller blot have en hyggelig eftermiddag i byen, med lidt godt at spise og drikke.

Så sæt kryds i kalenderen og lad Hundested danne ramme for dine lokale og helt unikke julegaveindkøb. På Kajgaden vil det smukke lys loft, samt propellen ved indgangen til Kajgaden, være tændt. I år er det med en timer på så lyset, kun er tændt fra kl. 16.00 til 21.00.

Share your wonders: